Kommagasinet.dk

Dataetik - kampen mod datavampyrerne

Episode Summary

Hvad stiller vi op i en digital verden, hvor selv verdens rigeste mand får sin telefon hacket og bliver forsøgt afpresset. Vi har et problem. De digitale tømmermænd er landet.

Episode Notes

Digitaliseringen og bekymringen for den stigende mængde af data, vi afgiver i såvel privat som offentligt regi, udfordrer både danskerne, erhvervslivet og de offentlige institutioner.

I takt med at vores hverdag bliver stadigt mere digitaliseret, er der opstået en myriade af sager om usikkerheder ved robothandel, Bitcoin, svindel gennem NemID og hvidvask, svage aktører, der rammes af cybercrime, telefonhacking, billedporno og måske allerværst: Legitime digitale forretningsmodeller fra Big Tech i Californien, der har gjort dig til en handelsvare. Til en valuta. På disse forretningsmodellers alter er det første, der ryger: Dataetikken.

Artiklen er skrevet af Niels Christiansen. Podcasten er indtalt af Anne Nimb, produceret af Mark Justesen Pedersen og udgivet af Kommunikation og Sprog.